Heritage er en ny ægte massiv spejldør fra Ekstrands. Døren minder om herregården og de store sale og passer til huset, hvor klassisk elegance blandes med moderne udtryk.
Vi forvalter en arv, den klassiske ægte spejldør. For 50 år siden var der mange tømrerfabrikker, der lavede rigtige massive spejldøre, sådan lavede man døre dengang. Ekstrands er en af de få, der fremstiller døre på klassisk vis, solide hele vejen igennem, traditionelt bygget med modprofiler og trædyvler. Ekstrands fremstiller indvendige døre med møbelkvalitet, højere præcision på karme, tætningslister og beslag. Heritage leveres med skjulte hængsler eller hængsler med tap.